Om otto

21-årigt kokketalent er rykket ind i det historiske køkken på Frederiksberg Allé

Den sagnomspundne restauration ændrer navn, og meget andet, efter 130 år som Restaurant Bjørnekælderen. Det er kokken Otto Rantala-Jørgensen, der lægger navn og hænder til det nye sted.

Frederiksbergere og teatergængere har gennem de sidste hundrede år kunne trille ned i kælderen på Frederiksberg Allé 55 for at drikke og spise i muntert selskab. Og det skal der ikke laves om på. Men fremover vil det ske til duften af Otto Rantala-Jørgensens mad og til tonerne af Django Reinhardts guitar. Hos Otto bevarer man nemlig det bedste fra fortiden og tilføjer et frisk pust, da man håber på at kunne holde på de faste gæste fra Frederiksberg og samtidig invitere resten af byen ned i den historiske kælder.

Trods køkkenchefens unge alder, er han ikke helt ny i faget. Allerede som 16-årig introducerede hans far, Claus Jørgensen, ham for gastronomiens verden og alt, hvad der hører med. Claus er kendt som lidt af en excentriker i restaurationsbranchen, hvis CV tæller både Formel B, TyvenKokkenHansKoneOgHendesElsker og Helenekilde Badehotel. Otto og Claus har gennem de seneste fire år været sammen om at servere hverdagsmad og mad til selskaber på Spisehuset Karmaman længere nede ad Alléen. Men nu står Otto altså på egne ben.

Maden er stadig klassisk, men det danske frokostkort er streget af menuen, og i stedet bærer aftenkortet præg af Ottos personlige smag. En inspirationstur til Lyon, hvor vejen blev lagt forbi legendariske Paul Bocuse, udviklede køkkenchefens store kærlighed til det klassiske franske køkken. Øverst på menukortet finder man Ottos svar på Chef’s Table, hvor der dog også er afstikkere til både det italienske og det danske køkken. Og ikke mindst den østrigske klassiker, Wienerschnitzlen, som køkken ligeledes tager sig kærligt af.

Historien skal ikke glemmes, men nu skal stedets ånd føres videre med Otto Rantala-Jørgensen bag gryderne, mens direktøren og socialisten kan mødes over et gang snegleragout og et glas vin.

Bordreservation

kontakt@hosottos.dk